lørdag den 13. september 2014
Snickers
Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg foretrækker disse snickers over almindelige snickers. De er utroligt gode og saftige, og de smager slet ikke sundt! Den eneste ulempe er nok, at de skal stå i fryseren i så mange timer... Men de er det værd!
Ingredienser
Bund:
1 dl peanutbutter
2 spsk. ahornsirup
2 spsk. kokosfibermel
"Karamel"-fyld:
12 dadler (jeg bruger de bløde, friske dadler med sten - jeg fjerner selvfølgelig stenene ;-)))
0.8 dl vand
1 knsp. salt
1/3 vaniljestang (kornene heraf)
Derudover:
1 dl peanuts/jordnødder (saltede eller usaltede, begge dele fungerer)
Chokolade til overtræk
Fremgangsmetode
Bund:
Bland alle tre ingredienser sammen. Pres massen ud i en form og stil den i fryseren, mens du laver karamelfyldet.
"Karamel"-fyld:
Blend alle ingredienser i en foodprocessor og spred massen jævnt over bunden. Kom peanuts ovenpå og stil snickersne i fryseren natten over.
Dagen efter:
Smelt chokoladen i vandbad. Først når chokoladen næsten er smeltet helt, tager du snickersne ud af fryseren og skærer dem i den størrelse, du ønsker.
Dyp snickersne i chokoladen og lad den størkne evt. i køleskab eller fryser.
Opbevares i køleskab eller fryser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar