Jeg ELSKER
morgenmad! Jeg kunne spise morgenmad både morgen, middag og aften(og gør det også nogle gange ;-)), og jeg
elsker at finde nye og spændende opskrifter. Ofte spiser jeg gerne et syrnet
mælkeprodukt(helst skyr eller græsk yoghurt) eller soyayoghurt med frisk frugt,
nødder og en god ahornsirup eller akaciehonning – det er helt igennem suverænt!
For noget tid siden faldt jeg over en opskrift på chiagrød, som jeg bare måtte prøve af. Jeg ville oprindeligt
have brugt soyamælk, da jeg ikke kan få nok af hverken soyamælk eller soyayoghurt! Men situationen var altså, at vi var løbet tør for
soyamælk. I stedet forsøgte jeg mig med en laktosefri minimælk (jeg har ikke
laktoseintolerence, men af en eller anden grund, kan jeg bedre lide den end
almindelig mælk), og resultatet blev møglækkert, og det er helt sikkert ikke
sidste gang, at jeg får chiagrød til morgenmad. ;-)
Efterfølgende har jeg også forsøgt mig med soyamælk, og det smagte bestemt ikke dårligere på nogen måde!!!
Her har jeg lavet en helt simpel bærkompot til og drysset nogle hakkede mandler og frysetørrede hindbær over – bare for lidt ekstra luksus. Næste gang skal jeg helt sikkert forsøge mig med noget nyt, lækkert topping. Jeg har en hel liste med smagssammensætninger, der skal prøves af!

Ingredienser til 1 portion (ca. 3 dl)
Chiagrød:
2 spsk. chiafrø
1-1½ dl mælk efter eget valg (jeg brugte laktosefri minimælk)
1-2 dl syrnet mælkeprodukt eller lignende (skyr, græsk yoghurt, soyayoghurt, drænet yoghurt etc. – jeg foretrækker skyr)
2 spsk. chiafrø
1-1½ dl mælk efter eget valg (jeg brugte laktosefri minimælk)
1-2 dl syrnet mælkeprodukt eller lignende (skyr, græsk yoghurt, soyayoghurt, drænet yoghurt etc. – jeg foretrækker skyr)
Bærkompot:
Blandede bær (jeg brugte en pose frosne skovbær)
5-6 spsk. Sukrin (alm. sukker eller sirup kan selvfølgelig også bruges)
evt. 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljeessens
Blandede bær (jeg brugte en pose frosne skovbær)
5-6 spsk. Sukrin (alm. sukker eller sirup kan selvfølgelig også bruges)
evt. 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljeessens
Evt. hakkede
mandler, frysetørrede hindbær el. lignende
TIP: Bærkompotten
kan også med fordel laves dagen før, da den smager bedst afkølet, og dagen
efter, når den har stået på køl, er lige til at skovle oven på chiagrøden.
Chiagrød
fremgangsmåde
Bland chiafrøene med mælken i en skål og stil det i køleskabet natten over. Dagen efter blandes grøden blot med det syrnede mælkeprodukt. Jeg foretrækker at bruge mindst 1½ dl syrnet mælkeprodukt, da det godt kan blive lidt for kvalmt for mig med for mange chiafrø på én gang, men det er selvfølgelig en smagssag.

Bærkompot
fremgangsmåde
Find en lille kasserolle frem, kom alle ingredienserne i og bring grydens
indhold i kog. Hvis du bruger frosne bær, anbefaler jeg, at du lader bærrene
koge i min. 1-2 min. for at dræbe eventuelle bakterier. Tag gryden af varmen og
hæld bærkompotten i en kold skål. Stil skålen på køl – evt. i fryseren, hvis
det skal gå hurtigt.
Ved servering kommer
du bare nogle gavmilde skefulde bærkompot oven på chiagrøden og drysser evt.
lidt hakkede nødder og nogle frysetørrede hindbær over – og voilà!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar