torsdag den 26. juni 2014

Proteinchokoladebrød/kage


Efter træning har jeg tendens til at crave en masse søde sager, når det, jeg egentlig har brug for, er protein! Derfor har jeg bikset en opskrift sammen på en chokoladekage/chokoladebrød, som har et højt indhold af protein, der er ideelt efter træning. Derudover har brødet/kagen også et højt indhold af fibre, der hjælper til at holde mig mæt. Jeg træner ofte efter aftensmaden, hvor jeg efterfølgende har brug for noget protein, men ikke må spise for meget pga. balancen mellem kalorieindtag i løbet af dagen (størstedelen af kalorierne først på dagen).
Opskriften her kan bruges som både brød og kage

Ingredienser til et brød/en kage
400 g gulerødder
150 g dadler
2 dl vand
6 spsk. peanutbutter
1 tsk. lucumapulver (kan udelades)
3 spsk. chiafrø
160 g fiberhavregryn/alm. havregryn malet til fint mel
8 spsk. usødet kakao
1 spsk. multisød/Sukrin (du kan selvfølgelig også bruge alm. sukker/rørsukker)
4 spsk. lys agavesirup (ahornsirup, akaciehonning etc. vil også fungere)
3,5 bananer
1 æg
3 æggehvider
200 g neutralt valleprotein (evt. palæovenligt protein, hvis du er på striks palæokur)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron

Fremgangsmetode
Udblød dadlerne i de 2 dl vand, mens du koger gulerødderne, til de er møre. Blend gulerødderne med dadler og daddelvand i en foodprocessor - eller blend det hver for sig og mix det sammen i en skål efterfølgende, hvis din foodprocessor ikke er stor nok.
Bland resten af ingredienserne i og blend godt / rør godt rundt.
Fyld dejen i en springform (ca. 24 cm i diameter) beklædt med bagepapir og bag kagen/brødet ved 180 grader varmluft i 50-60 minutter - tjek evt. efter med en tandstik/stegegaffel.

Jeg spiser ofte brødet med en ordentlig klat skyr eller med et gavmildt lav peanutbutter - eller uden noget tilbehør!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar