onsdag den 27. august 2014

Græskarkage

Min mormor havde været så sød at købe, rense, skære og koge et hokkaido-græskar til mig forleden. Da jeg ikke kunne spise hele græskaret, besluttede jeg mig for at prøve mig frem med en sund græskarkage. Den blev bedre, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig!

Billedet er taget fra Google, da jeg ikke nåede at fotografere kagen, før den var væk!

Ingredienser
1 dl hokkaido-græskar (most/blendet)
1 dl honning (du kan erstatte op til halvdelen af honningen med tilsvarende mængde andet sødestof; evt. Sukrin, Multisød el. lignende - evt. for at sænke kalorie- og kulhydratindholdet)
1 moden banan (most)
2 æg
0.6 dl mandelmel (jeg brugte ikke-fedtreduceret)
0.4 dl kokosfibermel (jeg brugte Urtekrams)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1/2 tsk. revet muskatnød

evt. creme fraiche eller flødeostefrosting til topping

Fremgangsmetode
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
Bland alle ingredienser sammen og fordel dejen i et ovnfast fad/en bageform. 
Bag kagen i ca. 35 min. - tjek med en tandstik/gaffel, om dejen hænger fast.

Kagen smager fantastisk både varm og kold, med og uden tilbehør.
 - som kold, kan den toppes med en flødeostefrosting (hvis man under sig selv en ægte flødeostefrosting)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar